Betal ved bitcoin-kasse 1 tak

Version2 skrev tidligere i dag om, at selv børn kan finde ud af at kreere ransomware – og dermed kryptere din computer eller i værste fald lukke din virksomhed – med mindre du altså betaler løsesummen på omkring 3.000 kroner, for at få dine filer tilbage i ikke krypteret tilstand.

Det er muligt at dekryptere en fil, som er blevet krypteret, men det kan tage op til 4 uger bare at dekryptere en enkelt fil – så det kan sjældent betale sig, da det er jo mange tusind filer der bliver krypteret ved et ransomware anbreb.

Anbefalingerne fra de fleste sikkerhedsfirmaer og -sider, er derfor også, at man blot betaler “løsesummen,” hvilket indtil videre er eneste mulighed for at få sine filer tilbage.

Derfor er det en god idé at sikre sig FØR man er havnet i fælden.

Backup, Backup og Backup

Det første man kan gøre er selvfølgelig at sørge for, at man har en backup af sine filer. Her er det dog vigtigt at skelne mellem synkronisering og reel backup. Mange synkroniserer deres filer til en ekstern disk eller til skyen, men i dette tilfælde vil man ikke være sikret mod ransomware, da de krypterede filer vil blive synkroniseret med over i ens backup.

Der findes i stedet forskellige typer af reel backup, hvor hver enkel backup er en “låst” backup af computeren eller de enkelt filer. Bliver man ramt af ransomware kan man derfor blot gå en dag tilbage i sin backup historik, og så har man i det mindste højst mistet en dags arbejde.

Et eksempel på denne type backup er Azure backup, som er Microsofts egen løsning. Fordelen ved Azure er, at den er skalérbar og man reelt kun betaler for den mængde data man lagrer i stedet for et månedsabonnement.

Antivirus

Et antivirusprogram vil i nogle tilfælde kunne fange ransomware – men det er jo et dagligt kapløb mellem producenterne og hackerne om, hvem der er hurtigst og smartest. Derfor er en ordentlig backup løsning et godt sted at starte.

Vil man sætte sin lid til, at ens antivirus program skal klare ærterne for en, vil det være en god idé at anskaffe sig et af de bedre af slagsen – og ikke gå efter de gratis i dette tilfælde.

De betalte antivirus programmer inkluderer oftest bedre real time protection. I mange år har antivirusprogrammer som BitDefender og Kaspersky ligget i top i forskellige test, så det kan være en god idé at bide i det sure æble, og begynde at investere en smule på denne front. Et godt antivirusprogram kan fås for omkring kr. 300,- til kr. 500,- om året.

Fejl 40

En af de største årsager til sikkerhedsbrister er dog i langt overvejende grad … – brugerne selv. Man kan derfor selv gøre en del, for at være på den sikre side, da de fleste angreb – indtil videre – kræver en aktiv handling fra brugeren.

Som du sikkert har hørt utallige gange, så er et tilbagevendende råd, ikke at åbne mails eller links, fra afsendere man ikke kender.

Dette er stadig et godt råd – men bare ikke 100% anvendeligt, da man jo engang imellem VIL modtage reelle mails fra personer man ikke kender.

Lær at tjekke links

Et af de bedste råd jeg kan give er at vænne dig til at tjekke links – inden du trykker på dem. Dette gøres ved at holde musen hen over linket UDEN AT TRYKKE – og du vil kunne se, hvor linket fører dig hen.

  1. Klik her for at komme til DanskeBank.dk
  2. Klik her for at komme til DanskeBank.dk

Begge ovenstående links antyder, at de fører dig til Danske Banks hjemmeside – men kun det ene af dem gør.

Kan du – uden at klikke – finde ud af, hvor du bliver sendt hen?
(du kan roligt klikke på begge links – ingen af dem er farlige)

.

.

Det første link tager dig til Nationen på Ekstra Bladet (ja, det var det værste jeg lige kunne finde på) 😀

Hvis du holder din mus hen over link nr. 1 (uden at klikke) – så vil du kunne se, at der intet står nævnt om Danske Bank i linket. (linkbeskrivelsen vises oftest i nederste venstre hjørne af din skærm) Link nr. 1 er altså med andre ord det falske link.

Holder du musen hen over link nr. 2 vil du se, at Danske Banks reelle webadresse indgår i linket, (der står også en masse andet – mere om det senere) men danskebank.dk står som afsenderlink (det sidste inden /) – og det er derfor et reelt link.

Illustration 1:
domæne1

Hvis du kigger på Illustration 1, så kan du se, at Danske Bank indgår i linket – men det reelle domæne er allanisaksen.dk – da det er det sidste inden den første skråstreg i linket. Et link kan indeholde mange skråstreger – men det er det, der står lige inden den første skråstreg, der er det vigtige.

I ovenstående tilfælde ville linket lede dig til et subdomæne på allanisaksen.dk (kaldet danskebank.dk) – i en mappe kaldet netbank altså med andre ord, et sted på allanisaksen.dk som intet har med Danske Bank at gøre.

Illustration 2:

domæne2

Hvis du klikkede på ovenstående link i illustration 2 ville du åbne en PDF fil (med navnet: EnPDFfil) i mappen “indlæg”, som er en undermappe til mappen “2016” – som ligger på allanisaksen.dk. (gav det mening?) 😉

Og dette er i princippet alt du behøver at vide, for ikke at havne på en skummel side ved at følge et link.

Hvis du vil have en lidt mere udførlig guide, så hold øje med bloggen, da der snart kommer et mere udførligt indlæg omkring netop dette.

En sidste ting du som Windows bruger skal være YDERST opmærksom på:

Hvis linket ender på .exe skal du være særlig opmærksom – da det betyder en eksekverbar fil – altså en programinstallation. Så får du fx i en mail at vide, at du skal klikke på et link for at komme til en side, men linket ender på .exe – så er det med 100% sikkerhed fup.

Jeg håber du kunne bruge denne (lidt langhårede) guide – og hvis du kender andre, som også kunne få glæde af denne viden, så del endelig dette indlæg.

 

Bedste antivirus?

Hvilket er det bedste antivirus program? Overvejer du at investere i et antivirusprogram? Og er du i tvivl om, hvilket du i så fald skal vælge? Så er du ikke den eneste - og til bunken af spørgsmål hører også, om det er "nødvendigt" at betale for et antivirus program,...

læs mere

Er mailen eller SMSen falsk?

Sådan tjekker du om en mail eller SMS er falsk eller ægte Dette indlæg er en sammenskrivning af 2 tidligere indlæg, da der stadig er rigtig mange, der kommer i tvivl omkring dette emne. De 2 tidligere indlæg kan du finde her: Sådan tjekker du forkortede links Sådan...

læs mere