Hvad er en VPN forbindelse – og har du brug for den?

Når man beskriver, hvad en VPN forbindelse (Virtual Private Network ) kan bruges til, så lyder det mest af alt som et produkt primært lyssky mennesker vil have glæde af, men der er flere grunde til – faktisk mindst 5 – hvorfor også helt almindelige personer (med helt rent mel i posen) kan have stor gavn af at anvende en VPN forbindelse.

Her får du først de 5 gode grunde – og så kigger vi nærmere på hver af dem efterfølgende:

Med en VPN forbindelse kan du:

1) gøre din internettrafik privat (din internetudbyder logger din trafik)

2) kryptere dine data (især vigtigt på åbne netværk)

3: spare penge når du handler online – i nogle tilfælde (priserne kan variere alt efter hvilket land du surfer fra)

4: omgå geografisk censurering (såsom at se Netflix fra USA)

5: blokere for, at firmaer bruger dine data til at vise dig målrettede reklamer

Nummer 1:
Hvis man ikke har noget at skjule, så kan det vel være lige meget om din internetudbyder kan se, hvilke sider du besøger og laver logs omkring din trafik?

Og ja – man skal måske være en lille smule paranoid for at synes det er et problem. Men de fleste kan vel også være enige i, at man bør kunne færdes på nettet uden at blive overvåget af hverken staten, internetudbydere eller andre?

Det handler altså i højere grad om, at det må være en ret, at man selv vælger, hvem man vil dele sine personlige oplysninger med. Generelt tror jeg ikke, at internetudbyderne er nogle banditter, men problemet opstår – eller KAN opstå – hvis oplysningerne fx bliver hacket, eller lækket ved en fejl. Det har vi efterhånden set mange eksempler på gennem årene. Og så ved man pludselig ikke hvem det er, der kan sidde og kigge i ens online historik – og hvad de kan bruge oplysningerne til.

Med en VPN forbindelse bliver din trafik krypteret og din IP adresse maskeret, så ikke engang din internetudbyder kan så se, hvilke sider du har besøgt. Du kan med en VPN også vælge, hvilket land du vil fremstå at surfe fra – hvilket kan have flere fordele. Se fx punkt 3.

Se evt. Computerworlds artikel om datalogning her.

Nummer 2:
Som nævnt i punkt 1, så krypteres dine data når du benytter en VPN forbindelse. Det er i særdeleshed en fordel når du benytter åbne Wifi hotspots som fx på en café eller i lufthavnen. Det er forholdsvist nemt for andre at få adgang til de oplysninger du taster på et åbent netværk – så hvis du går på din netbank, din mail eller taster personfølsomme oplysninger – så kan de forholdsvis nemt opsnappes på et åbent netværk.

Ved at bruge et VPN program bliver dine data krypteret så selv om nogen fik adgang til dine oplysninger, så ville de ikke kunne læse dem.

Se evt. Computerworlds artikel om Wifi Phising her (især vigtigt hvis du benytter firmacomputeren!) og denne artikel om sikkerhed ved brug af åbne hotspots mv.

Nummer 3:
Nogle hjemmesider ændrer deres priser alt afhængigt af, hvilket land de kan se du kommer fra. Og de kan endda gå skridtet længere og lave såkaldt dynamic pricing – hvor priserne reguleres efter hvordan dit “handelsmønster” har set ud tidligere.

Lifehacker har bl.a. skrevet denne artikel om dynamic pricing – og her kan du læse Version2’s artikel om billigere billeje i udlandet ved at benytte VPN – de kalder det Nørdrabat 😉

I denne artikel fra PC Advisor (UK) har de en længere forklaring på, hvordan du sparer penge på flybilletter ved bl.a. at benytte VPN.

Nummer 4:
Fordelen ved at omgå den geografiske censur kender du nok allerede – især fra Netflix, hvor mange har forsøgt alle mulige krumspring for at kunne se den amerikanske version af Netflix, som byder på en hel del mere indhold i forhold til den danske version.

Ved at bruge VPN kan du vælge at benytte en server i USA – og dermed vil du have mulighed for at bestille den amerikanske udgave af Netflix.

Nummer 5:
Sidste punkt deler muligvis vandene? Nogle har ikke noget imod reklamer rundt omkring på nettet – og i dette tilfælde er det jo blot en fordel, at reklamerne er relevante.

Men hvis du har det bedst med, at der ikke bliver indsamlet oplysninger om dig, som derefter bruges til at vise dig specifikke annoncer, rettet mod dit forbrugsmønster, interesser etc. så vil du ved at benytte en VPN forbindelse kunne spærre for, at disse oplysninger kan opsamles om dig og “bruges mod dig.”

Hvilken VPN skal du så vælge?

Der er mange forskellige leverandører og tjenester at vælge imellem. De fleste koster et abonnement – men der findes også gratis versioner. Her skal dog være lidt forsigtig, da det jo fx kom frem, at den gratis VPN tjeneste Hola solgte adgang til kundernes netværk – det vil sige, at uden kunderne var klar over det, kunne andre få lov at “låne” deres forbindelse. Og problemet her er jo, at hvis en person begår ulovligheder, men de låner dit netværk, så fører sporene til dig, og ikke til den reelle person.

Jeg har selv valgt at benytte TunnelBear VPN.  De har en begrænset gratis version (med 500Mb data om måneden) – og ellers koster et års abonnement omkring kr. 350,- og det er med ubegrænset data.

Derudover er hastigheden rigtig god på deres servere – dog skal huske, at hvis man surfer på danske sider, så kan det godt have negativ indflydelse på hastigheden, hvis man har valgt en server i USA – men så skifter man bare land, hvilket gøres med et enkelt klik – og man tænder og slukker også for VPN’en med et enkelt klik – så det er en yderst brugervenlig løsning.

Derudover virker TunnelBear også på mobil og tablets – og endelig fører TunnelBear ikke nogen log over deres trafik, hvilket nogle af de andre udbydere gør. Og sidst men ikke mindst, benytter de en ekstremt stærk kryptering.

Du kan læse mere om TunnelBear ved at klikke på billedet.

TunnelBear VPN forbindelse

 

Hvis du har fulgt med hele vejen herned – så fortjener du da en lille en til smilebåndet – men samtidig også stof til eftertanke.
I videoen fortæller John Oliver på sædvanlig humoristisk vis om NSA’s overvågning af borgerne (kan du huske Edward Snowden?) 😉

Bedste antivirus?

Hvilket er det bedste antivirus program? Overvejer du at investere i et antivirusprogram? Og er du i tvivl om, hvilket du i så fald skal vælge? Så er du ikke den eneste - og til bunken af spørgsmål hører også, om det er "nødvendigt" at betale for et antivirus program,...

læs mere

Er mailen eller SMSen falsk?

Sådan tjekker du om en mail eller SMS er falsk eller ægte Dette indlæg er en sammenskrivning af 2 tidligere indlæg, da der stadig er rigtig mange, der kommer i tvivl omkring dette emne. De 2 tidligere indlæg kan du finde her: Sådan tjekker du forkortede links Sådan...

læs mere